mellemrum_stor

VELKOMMEN TIL PETANQUE BAR

Petanque Bar er en del af Generator Hostel som er beliggende i hjertet af København
– 300 meter fra Kgs Nytorv.
På tagterrassen på 1. sal findes petanquebanerne under et stort opvarmet telt.

Med en af Københavns største terrasser placeret lige midt i byen, har vi bygget Danmarks første helårs-baner og skabe en oase med plads til sjov og uden stress, men stadig med et konkurrence- element, der kan skylles ned med en ordentlig sjus og en snack.

Da vi ikke havde nok canadiere eller hårde nok vintre, strøg vi curling fra listen, men vi tænkte på noget der var involverende, inspirerende, motiverende, livsomvæltende og kan benyttes som en hyggestund sammen med venner og kollegaer, uden at skulle rende rundt i lånte svedige sko…. Petanque (boule, bocce, kært barn, mange navne) er det fedeste! Og forstå os ret …. det her er ikke den farverige plastic-udgave fra mormors kolonihavehus eller anden ufed kasten med tunge kugler i en mørk kælder. Petanque er let at lære, lettere at spille og den bedste del er, at du ikke begynder at svede, men kan slappe af med et glas i den anden hånd.

Har du kuglerne til det ?? Hvis ikke, så er det ok….. du kan låne vores.. 

Petanque Bar kan beværte masser af aktiviteter. Skal oplevelsen være anderledes og ud over det sædvanlige er Petanque Bar ideel. Afhold en polterabend der vil blive husket, knyt stærke bånd internt i firmaet i form af en teambuilding, eller skyd det nye projekt godt i gang med en workshop – mulighederne er mange.

“To petanque or not to petanque – what a stupid question!”

VIVA LE PETANQUE!